I 2008 var Eva Klausen ude for et slemt arbejdsuheld, der kostede hende underbenet og gav hende PTSD. For fire år siden åbnede hun Bykroen, som for nogle af de lokale er blevet meget mere end bare en bodega. Nu er hun ved at være klar med pot og pande lige inde ved siden af.
Af: Anna Frida D. Andersen
Julehjerter i vinduerne, lyskæder, grønne velourduge og blomstrende julestjerner på bordene. Der er godt pyntet op inde på det lille værtshus på Vestergade i Randers. Selvom det er tirsdag formiddag, summer det af snak, latter og fællesskab. Eva Klausen står på sit ene ben og er ved at vise en af de ansatte, hvordan skærmen på kasseapparatet virker.
Den 65-årige kroejer sætter sig i sin kørestol igen. Hun har siden 2008 fået amputeret underbenet, haft PTSD, været ude for otte hjertestop, fået koldbrand i det amputerede ben og været nødsaget til yderligere 17 operationer. På trods af det har hun selv renoveret og åbnet bodegaen ‘Bykroen’ og regner med på mandag at åbne dørene til nabobutikken, som skal fungere som et spisested, hvor der også er mulighed for at afholde arrangementer og begivenheder.
“Der er ikke noget, der skal stoppe mig…”
Inden Eva overtog Bykroen for fire år siden, totalrenoverede hun hele molevitten. Hun kedede sig, så hun besluttede sig for, under coronanedlukningen, at tage sagen i egen hånd. Hun havde på daværende tidspunkt en benprotese, så hun gik i krig med at lægge gulve, rive vægge ned, male og med lidt hjælp fra to forbigående, løftet en ny bardisk ind.
To af hendes fastansatte fortæller, at værtshuset har fået et nyt liv, efter Eva overtog stedet. Hun sørger for orden, overblik og overskud. Mange af stamgæsterne er udsatte borgere, som Eva gør en dyd ud af at hjælpe og værne om.
Men en ting nægter Eva at gøre… nemlig at støvsuge:
“Det er for besværligt. Enten vikler ledningen sig ind i kørestolen, eller så holder jeg ovenpå ledningen!”, fortæller hun med et smil og en varm latter.
Et samlested
Bykroen er et brunt værtshus, der ligger placeret lige ved siden af Randers station. De kalder det selv for ‘Det sidste vandhul før stationen’. Der er blandt andet musik, spillemaskiner, 25 forskellige slags øl og et billardbord.
Men Bykroen langer ikke kun øl over disken. Tidligere på dagen havde Eva hjulpet en af stamgæsterne med vasketøj. En kvinde, der har købt Evas bil, kom også forbi, fordi hun havde brug for hjælp med, hvordan bilen og gearene fungerede. Til sidst kom en borger, som hun hjælper med at betale regninger på computeren.
“Jeg mangler ingenting, men det er der andre, der gør”, siger hun.
Trods de mange udfordringer hun har haft i sit eget liv, er det vigtigt for Eva at hjælpe, hvor hun kan. For hende og hendes ansatte er bykroen et sted, hvor alle er velkomne og skal mødes med et smil. Det mener hun, at man kommer længst med.
Kroen har en aftale med Randers Kommune, om at udsatte unge kan komme i praktik hos dem – og det er en vigtig aftale for Eva. Hendes nuværende praktikant kunne knap hilse på fremmede før, men er nu lagerchef på stedet.
Et ‘håndværker’tilbud
Evas nye spisested skal åbne 6:30. Her vil der blandt andet være frisksmurte smørrebrød, stjerneskud i to forskellige størrelser, pariserbøf og et varmt ‘Dagens måltid’. Den tidlige åbningstid er tiltænkt de håndværkere, der tidligt om morgenen er på vej på arbejde.
Eva Klausen kokkerer sidst, men ikke mindst, på en bog, som hun håber kan give især unge gejst og motivation, selv når man oplever udfordringer og bump på livets vej.