Randers afskaffer specialklasser: alligevel holder lærer trivslen oppe

Randers skolesystem står over for store omlægninger i forbindelse med en længerevarende sparerunde, hvor man blandt andet vil lave millionbesparelser ved at samle kommunes folkeskoler, og fjerne specialklasser. Det kan få problemer for børnenes læring og trivsel. Men med korrekt social tilgang til eleverne, kan man stadig skabe et godt læringsmiljø. 

Billedet er taget fra Vestervangsskolens Facebook

Af Johannes Dige Giersing

Vestervangsskolen er som alle skoler i Randers truet af store besparelser der skal gennemføres mod 2028. Af de 140 millioner kroner kommunen hvert år skal finde, kommer omtrent en tredjedel fra folkeskoler, hvor Randers Byråd i september 2024 lagde op til at alle 19 folkeskoler skal slås sammen i ”skolefælleskaber”. Derudover skal der ”som udgangspunkt” ikke findes nogle specialklasser i Randers Kommune. 

Kommunale prioriteringer 

Sparerunden på kommunens folkeskoler kommer oven i den voksende tendens med at flere og flere forældre vælger at sende deres børn i privatskoler. Udviklingen har ledt til, at skoler som Vestervangsskolen må gå på kompromis med dels antallet af elever i hver klasse, og indlemme de elever der ikke egner sig til de almene klasser. Fra november i år, vil Randers kommune ikke længere visitere for hvorvidt elever i 0-3 klasse har brug for specialundervisning. Et udgangspunkt som Børne-og undervisningsminister Mattias Tesfaye i øvrigt ser positivt på. Det anslås at specialklasser udgør 20 procent af de samlede omkostninger i skolesystemet.

Manglende resurser

Indskolingen er hvor der ifølge Søren Hanghøj, er mest brug for, at man undersøger elevernes egnethed til almene klasser. Hanghøj vurderer dertil at lærernes enkelte resurser vil spredes fra 20, helt ud til en skoleklasse med 29 elever. Hvis alle elever skal tages hånd om, på trods af manglende resurser, er der muligvis brug for lærere som har en social tilgang til eleverne, der ikke er et traditionelt, magtbaseret forhold, men hvor man forstår elevernes interesser og svagheder. Søren Hanghøj har i al fald tilgået sin rolle som lærer i 25 år, med denne indstilling. 

”Jeg engagerer mig ofte med mine elever i undervisningen, Engelsk fodbold snakker vi for eksempel en del om. Det skaber en relation der ikke er traditionelt elev-lærer.” 

Det giver ifølge ham et større overskud til det stigende antal af elever, man vil indlemme i de almene klasser. 

Randers Kommune står generelt overfor en række udfordringer, der tvinger velfærdsområderne til at spare yderligere. Nordic Waste sagen er stadig under opsejling, og Randers Psykiatri har netop afsluttet en sag med en politianmeldt overlæge. Der skal altså kompetente folk til, hvis folkeskolerne i Randers Kommune, ikke skal løbes over ende af besparelser og privatiseringer. 

Separator image .